Velkommen!


Om mig:

Jeg har altid været optaget af litteraturformidling i mit mangeårige arbejde som pædagog i både skole og dagtilbud. Jeg har fx samarbejdet med det lokale folkebibliotek omkring litteraturpædagogiske aktiviteter og udstillinger, stået for ajourføring og formidling af et børnehavebibliotek og udviklet mange slags litteraturpædagogiske tilbud, bl.a. dialogisk læsning som inklusionsprojekt for børnehavebørn og et læseglad forløb for 2.årgang som understøttende undervisning for faget dansk. Disse erfaringer og min teoretiske viden fra min Master i pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU vil indgå i de oplæg og workshops i kan booke mig til.

Mit navn er Tanja, og jeg er uddannet bibliotekar og pædagog!
Mit navn er Tanja, og jeg er uddannet bibliotekar og pædagog!

Læsegad visionen: 

Min vision er at vejlede og inspirere fagprofessionelle og forældre i, hvordan man skaber grobund for læseglæde hos de yngste børn. Dette omfatter, hvordan højtlæsning, dialogisk læsning og litteraturpædagogiske aktiviteter kan integreres både i hjemmemiljøet og i den pædagogiske hverdag på en legende måde, og hvordan billed- og børnebøger kan bruges til at skabe gode fælles oplevelser.


Læseglad misionen: 

Mit ønske er at inspirere til formidling af læseglæde for de yngste børn. At give ideer og motivation til hvilke bøger der kan læses sammen, hvordan læseoplevelsen kan udvides og børnene kan inddrages heri og hvorfor dette er en vigtig opgave.

Anne Linder taler om at skabe stjernestunder i det pædagogiske arbejde. En stjernestund er: 

"et øjeblik fyldt med intens glæde, hvor kroppens endorfine glædeskarrusel kører en omgang og fylder kroppen med positiv energi."

(Anne Linder: Professionel relationskompetence. Stjernestunder i det relationelle univers. Dafolo, 2020, s. 15.)

Højtlæsning, dialogisk læsning og kreativ-sanselige læseaktiviteter kombinerer kulturformidling med relationsarbejde og er en vigtig måde at skabe stjernestunder på.

I de tidlige år er læsning en pædagogisk legeaktivitet. Det er væsentligt at skabe opmærksomhed omkring betydningen af at etablere en tidlig læsekultur. Dette inkluderer glæden ved den gode historie: at få den fortalt, at diskutere illustrationerne og at give mulighed for at omsætte indtryk til kreative udtryk gennem aktiviteter såsom tegning, maling, modellering eller leg.


Pædagogisk erfaring

2022 -  Pædagogisk konsulent

2020 -  Pædagogisk Leder

2005 -2020 - Pædagog og Teamleder/-koordinator

Uddannelser

1993 - Bibliotekar DB
2010 - Professionsbachelor pædagog
2013 - Master i Pædagogisk udviklingsarbejde DPU
2021 - Diplom i ledelse - 3 moduler

Kontakt mig gerne

Kontakt mig for yderligere oplysninger, spørgsmål. eller andet!

Tanja Friedrichsen - Pædagogisk konsulent 

Email: Tanja@hjelmer.dk
Telefon: +45 25 76 39 40